Maskerade (2022)

MASKERADE - en forelsket komedie af Ludvig Holberg

Lad os fejre livet, lad os generobre glæden og mødes på tværs af køn, alder, status og hylde friheden til at være dem, vi er!

Holbergs MASKERADE er en kærlig hyldest til livet, forelskelsen – og til maskeraden. Maskeraden er nemlig dér, hvor alle, uanset stand og herkomst, kan søge hen for bag maskerne at frigøre sig fra hverdagens spændetrøje.

I MASKERADE møder vi ungdommen, anført af tjeneren Henrik, med sin trang til frisættende glæde, forførende livsudfoldelse og leg med køn, identitet og stand. Over for ham står Jeronimus, der påberåber sig sin faderlige autoritet og raser over tidens usædelighed, løssluppenhed og uansvarlighed over for patriarkatets regelsæt!

MASKERADE er den fortryllende komedie om generationsopgør og forventninger til livet, om kampen mellem høj og lav, om kærlighed og berusende forelskelse, – og om at klæde sig ud og hengive sig til at være sig selv eller en anden nogle nætter om ugen.

Kom og mød Jeronimus, Henrik, Pernille, Leander, Arv, Magdelone, Leonarda og Leonora – og kom med til MASKERADE under den lyse sommerhimmel i Odd Fellow Palæets Have midt i København.

BILLETSALGET ER ÅBENT

FORESTILLINGSFOTOS: Bjarne Stæhr



Med MASKERADE er Grønnegårds Teatret en del af den store landsdækkende fejring af 300 år med dansk teater.



MEDVIRKENDE
 Anette Støvelbæk, Morten Suurballe, Christiane Gjellerup Koch, Laura Skjoldborg, Camilla Lau, Patrick Baurichter, Lukas Toya, Mathias Flint og Kevin Eagle Oliver (musiker)

ISCENESÆTTELSE Charlotte Munksø
SCENOGRAFI
 Steffen Aarfing
KOSTUMER Marie í Dali

MUSIKALSK IDÉ Charlotte Munksø og Marianne Sørensen
ARRANGEMENT OG INSTUDERING Marianne Sørensen
TEKSTBEARBEJDELSE Charlotte Munksø 
MUSIKARRANGEMENTER Kevin Eagle Oliver
MANUSKRIPTKONSULENT Mette Borg

Forestillingen varer ca. 1 time og 40 minutter og spiller uden pause.

SPILLESTED:
Odd Fellow Palæets Have
Bredgade 28, 1260 København K

SPILLEPERIODE:
29.juni - 27.august 2022, man - lør kl.19.00

Haven og pladsen foran palæet er åben for picnic fra kl. 17.00

Tilmeld
Nyhedsbrev