Download billede

Jean de France

JEAN DE FRANCE

25.juni - 22.august 2020 (undt. uge 28)

Sommeren 2020 byder på klassisk løssluppen komedie, når vi viser Holbergs forrygende og tidløse Jean de France, der på satirisk og eviggyldig vis udstiller, hvad der sker, når nye og ukendte idéer møder fastgroede traditioner.
Jean de France er historien om Hans Frandsen, som efter 15 uger i Paris vender hjem til København, euforisk og storskrydende og med meget franske manerer.
Je m’appelle Jean de France”, lyder det fra den hjemvendte søn, som med store armbevægelser skaber røre i det københavnske lokalmiljø. Alle omkring Jean prøver at skabe orden i det kaos, som hans anmassende livsappetit og ukuelige selvoptagethed igangsætter. Konventionerne for, hvad der synes normalt, fornuftigt og moralsk korrekt bliver sat på en alvorlig prøve.
For hvor finder vi sandheden? I det vi kender og forstår? Eller i det, der provokerer og udfordrer?

I titelrollen som Jean de France ses det unge stortalent Nicolaj Jørgensen, som kun knap 2 år efter sin scenedebut har spillet adskillige hovedroller, modtaget priser, og ikke mindst har begejstret publikum og anmeldere med sit unikke komiske talent.

Medvirkende: Nicolai Jørgensen, Tina Gylling Mortensen, Rosalinde Mynster, Mikael Birkkjær, Ole Lemmeke, Esben Dalgaard, Jens Frederik Sætter-Lassen, Jens Gotthelf, Carla Eleonora Feigenberg* og Aske Hass Thorsen*
(* 2.års studerende ved Den danske Scenekunstskole, København)

Iscenesættelse: Charlotte Munksø
Scenografi og kostumer: Karin Betz
Tekstbearbejdelse: Trine Wisbech og Charlotte Munksø

Forestillingen varer ca. 1 time og 40 minutter og spiller uden pause.

Spilleperiode: 25.juni -22.august 2020, man-lør kl.19.30
(OBS: spiller ikke i uge 28 )

> billeder

https://vimeo.com/378130114