Praktisk - abc
Praktisk - abc

I løbet af en sommer modtager vi mange spørgsmål om stort og småt, her er et udpluk af de emner, der oftest spørges til. 


AFLYSNING: Vi aflyser som hovedregel aldrig på forhånd. Se punktet Vejret i menuen for oven og salgs- og leveringsbetingelser under menupunktet Billetter. Ved en aflysning, hvor der refunderes efter Grønnegårds Teatrets regler for dette, se menupunktet Vejret, vil det senest dagen efter aflysningen fremgå af forsiden på teatrets hjemmeside. I tilfælde af dette indsendes alle billetter sammen med navn, adresse, telefonnummer samt registrerings- og kontonummer eller ønsket dato til bytning af billetter. Dette gælder uanset om, om man har været til stede i Grønnegårds Teatret, da forestillingen blev aflyst eller ej. Hvis man er tilstede, når der aflyses, vil man få udleveret informationssedler af kontrollørerne. 

AFSPÆRRING TIL SELSKABER: Hvis man ønsker at afholde selskaber, minimum 20 personer, er det muligt at få sat en tov-afspærring op til 10 kr. pr. person plus moms. Afspærring bestilles gennem teatret på 33 16 22 12 eller post@groennegaard.dk. Da der er tale om et begrænset antal mulige afspærringer i haven, tages der forbehold for dette. Afspærringen står fra 17.30 til 18.00. Indfinder man sig haven efter dette tidsrum, kan teatret ikke længere opretholde afspærringen og dermed garantere plads. Afspærringen fjernes ved første ringning. Der kan ikke reserveres borde og stole. Det er ikke tilladt selv at afspærre  eller indhegne arealer af i haven. Afspærringer refunderes ikke i tilfælde aflysning.

 

BORDE OG BÆNKE TIL FRI AFBENYTTELSE I GRØNNEGÅRDEN:

I Grønnegården er begge cafeers borde og stole reserveret til cafeernes gæster, der har bestilt enten PICNICPOSE eller TEATERMENU.  Bordene til venstre for indgangen har tidligere været til fri afbenyttelse, men er det ikke længere. Som erstatning for disse, har teatret har fået opstillet sorte borde og bænke i haven til fri afbenyttelse for teatrets gæster, spørg gerne vores personale, hvis I er i tvivl. 

BÆNKENE: Da der er nummererede bænke ved vore aftenforestillinger, er det vigtigt, at disse står rigtigt. Derfor er det ikke tilladt publikum at flytte rundt på dem. 

BØRN/BARNEVOGNE: Se særskilt afsnit i menuen til højre på forsiden.

CAFEENS MØBLEMENT: Cafeens borde og stole til højre og venstre for indgangen til gården er beregnet til cafeens betalende gæster, det er derfor ikke tilladt at flytte møblementet eller indtage egen mad og drikke ved disse. Der kan ikke reserveres borde. 

FOTOGRAFERING: Al fotografering af dekorationen og skuespillerne er forbudt i henhold til lov om ophavsret. Dette gælder både før, under og efter forestillingen – og også uden blitz.

 

GAVEKORT: Det er muligt at købe gavekort til Grønnegårds Teatret året rundt her på hjemmesiden under menupunktet billetter.

HUNDE: Dyr må desværre ikke tages med i Grønnegårds Teatret, heller ikke medbragt i en taske. Førerhunde er dog velkomne.

KØRESTOLE/HANDICAP: Se særskilt afsnit i menuen til højre på forsiden. De to nærmeste handicapparkeringer er at finde ud for Amaliegade 25. Se i øvrigt Københavns Kommunes oversigtskort her.

MAD/DRIKKEVARER: Mad og drikkevarer kan medbringes, se under Åbningstider. I forbindelse med familieforestillingerne om eftermiddagen er det kun muligt at spise i gården før forestillingen, da gården ryddes for publikum og klargøres til aftenforestillingen umiddelbart efter familieforestillingens slutning. Teatrets café er åben i forbindelse med aftenforestillingen, se menupunktet SPISNING ovenfor, hvor man kan læse om mulighederne for mad i Designmuseum Danmarks Have.

MOBILTELEFON: Mobiltelefoner er forstyrrende for både publikum og skuespillere, derfor skal de være slukket under forestillingen.

STOLE OG BORDE: Stole og borde til spisning må gerne medbringes. Disse skal dog pakkes sammen før forestillingens start, så eventuelle vindpust ikke kaster dem rundt og forstyrrer forestillingen. Kontrollørerne gør opmærksom på, hvornår. Det er ikke tilladt at medbringe telte, indhegning eller pavilloner.

PAUSE: Der er ingen pause i Grønnegårds Teatrets forestillinger. De enkelte forestillingers varighed er oplyst under hver enkelt forestilling.

PARKERINGSFORHOLD: Grønnegårds Teatret råder ikke over parkeringspladser, men der er parkeringshus i Dronningens Tværgade. Ofte er det også muligt at finde en plads i Bredgade, Amaliegade og ved Esplanaden. 



PÅKLÆDNING: Det er altid tilrådeligt at klæde sig på efter vejret. Selv om solen skinner i løbet af dagen, kan det godt blive køligt, når den går ned. Tag derfor ekstra tøj med, så I ikke kommer til at fryse. Tæpper og puder til at sidde på er også en god idé, især hvis man planlægger at spise sin mad inden forestillingen.

SÆRARRANGEMENTER: Arrangementer bestilles gennem teatret, henvendelse på 33 16 22 12 eller post@groennegaard.dk.

TOG OG BUS: Grønnegårds Teatret i Designmuseum Danmarks Have, Bredgade 68 ligger inden for kort afstand fra Østerport Station, Metroen på Kongens Nytorv og bus 1A i begge køreretninger.
Læg en rute her: www.rejseplanen.dk

TOILETFORHOLD: På Designmuseum Danmarks forefindes toiletter i stueetagen samt på 1. sal. Der er også toiletvogne opstillet til højre for museets indgang. Da der er plads til over 1000 gæster i gården, er det tilrådeligt at træde af på naturens vegne i god tid, da der nemt opstår kø fra cirka en halv time før forestillingens begyndelse.
Der forefindes handicap-toilet i  Designmuseum Danmark. 

ÅBEN ILD: Af brandhensyn er grill og åben ild forbudt i Designmuseum Danmarks Have.

ÅBNINGSTIDER: Ved familieforestillingerne åbnes der for publikum kl. 15.00. 
Ved aftenforestillingerne åbnes der for publikum to timer før forestillingens begyndelse. I Designmuseum Danmarks Have er det klokken 17.30.

Grønnegårds Teatret | Bredgade 66 | 1260 København K
> del
Grønnegårds Teatret | Bredgade 66 | 1260 Kbh K