Stilsikker version af Noël Cowards "Privatliv" som eskapismens komedie. Et festfyrværkeri af begavede aforismer og rap provokerende dialog. Blændende samspil mellem Olaf Johannessen og Ellen Hillingsø.
* * * * * (Jakob Steen Olsen, Berlingske Tidende 22.juli 2008)
læs hele anmeldelsen her
Elegant og stilsikker friluftsudgave af "Privatliv" - lige til at blive sommerswing-pjattet af!
Med sublim sans for tekstens kynsike verdensmands-nonchelance kappes fire skuespillere med dekorationen om at forgylde Noël Cowrads virtuost boblende lystspil. Resultatet er halvanden times konstant knaldperleri af vittige replikker - lige hvad vi trænger til på en lun sommeraften.
* * * * * (Henrik Lyding, Jyllandsposten 21.juli 2008)
læs hele anmeldelsen her
Hamrende charmerende, forførende og frem for alt meget seværdig. Ellen Hillingsø og Olaf Johannessen brilierer i Noël Cowards frivole og boblende lystspil. De stilfulde omgivelser i Odd Fellow Palæets lille smukke rokokehave signalerer det helt rigtige miks mellem skødesløs ødselhed, overklasse og livstræt dekadence - holdt op imod Nina Falgstads velfungerende scenografi i art deco stil. Dette er en boblende dejlig forestilling. Se den, nyd den og fald for den - De kan ikke undgå andet.
* * * * * (Lars Wredstrøm, Børsen 24.juli 2008)
Vittig og elegant "Privatliv" i Christoffer Berdals fint instruerede version. Når man finder en instruktør og fire skuespillerer, der kan det med Noël Cowrads vanvittigt elegante og tidstypisk sofistikerede replikker, som kan spille tilpas teatralsk og alligvel ægte som her, er det et fantastisk stykke. Rigtig god underholdning, rigtigt godt bud på teater i sommersæsonen og en chance for at se en af morskabsteatrets største klassikere.
(Rikke Rottensten, Kristeligt Dagblad, 22.juli 2008)
læs hele anmeldelsen her
Champagne-humør i Grønnegårds Teatret. Der spilles med et lystbetonet overskud, der er medrivende.
* * * * * (Gregers Dirckinck-Holmfeldt, 22.juli 2008)
læs hele anmeldelsen her
En raffineret runddans om kærligheden og de store egoer, som Christoffer Berdal har fuldstændig styr på, og har tilrettelagt i et forrygende tempo, så komedien nærmest fyger over scenen, som scenograf Nina Flagstad har gjort til et ligeså mønstergyldigt pragtstykke i den dekadente modestil fra 30'erne. "Privatliv" er fornøjelig sommerunderholdning, velspillet og appetitlig.
* * * * (Knud Cornelius, Frederksborg Amts Avis 21.juli 2008)
En blændende cocktail af sofistikeret boulevardkomedie spillet i et forrygende tempo. En farverig og sprælsk forestilling.
* * * * (Helga Schmidt, Kultunaut 23.juli 2008)
læs hele anmeldelsen her
Uimodståelig og vittig - en underholdende aften i den danske sommer.
* * * * * (Suzie Johansen, MetroXpress 24.juli 2008)