Grønnegårds teatret
Bredgade 66, 1260 Kbh K
Billet tlf: 33 32 70 23
 
 

Kunstindustrimuseets Have/Familie
MELAMPE
Gendigtet frit efter Holberg.

Sædvanen tro samarbejder Grønnegårds Teatret med Statens Teaterskoles kommende 3.års elever om at præsentere en klassisk teatertekst bearbejdet til familieteater - i år Holbergs fornøjelige komedie MELAMPE, som her er gendigtet frit og er i øjenhøjde med det yngre publikum.

Søstrene Lucilia og Philocyne er nogle af verdens hotteste kendisser - kendte for at være kendte.
De lever det selvoptagede og forkælede liv på den røde løber, men alting går galt da den ene søster arver moderens lille skødehund ved navn Melampe. Syg af misundelse stjæler den anden søster hunden, men det bliver opdaget og nu udbryder der en nådesløs søsterkrig og det er først da deres broder vender hjem fra udlandet og ender striden på en meget alterantiv måde at der bliver fred - for en stund...

Melampe er en selvtoptaget glamourhistorie om misundelse, hævn, had og kærlighed, men vigtigst af alt, TØJ!


* * * * Ustyrligt, frodigt og skrupskørt (Gregers Dirckinck-Holmfeldt)
Læs hele anmeldelsen her

* * * * Original, morsom og meget velspillet (Børsen)

* * * * Festligt og træfsikkert (Jyllandsposten)
Læs hele anmeldelsen her

Medvirkende: Asbjørn Krogh Nissen, Danica Curcic, Jonas Kriegbaum, Katrine Murholt Rosenthal, Lærke Schærff Engelbrecht, Martin Fredberg, Mikkel Boe Følsgaard, Mikkel Kaastrup Larsen - alle kommende 3.års elever fra Statens Teaterskole.

Instruktion og bearbejdelse: Heinrich Christensen Scenografi: Louise Beck  Kostumer: Lauréline Demonét. Tekst: De medvirkende og Heinrich Christensen.

OBS: Forestillingen henvender sig til børn fra 8 år og opefter og deres voksne.
OBS.OBS: Siddepladser er lave bænke uden ryglæn.

MELAMPE
spiller i Kunstindustrimuseets Have
1. - 17.juli, mandag - lørdag kl.16.00. (Haven er åben fra kl.15.00)

 
MODTAG NYHEDSBREV
Grønnegårds Teatret
på Facebook