Igen en sejr for Grønnegårds Teatret

(Børsen)

 

Fornøjeligt, levende og veloplagt 

(Frb. Amts Avis)

 

Fortjener et stort publikum
(Kulturkupéen) 

 

Et sikkert sommerhit!
(Teateranmeldelse.dk)

 

Koefoed og Hertz er et fortryllende par 
 (CphCulture) 

 

Don Ranudo
Don Ranudo

Pressen skrev om DON RANUDO:

 

EN SEJR FOR GRØNNEGÅRDS TEATRET
Grønnegårds Teatrets gennemførte og helt igennem charmerende opførelse af Don Ranudo er bestemt værd at gå efter [....]
Både Koefoed og Hertz er vidunderlige i rollerne som ægteparret, der virkelig elsker hinanden uden forbehold. Samme gennemførte spil finder man hos Tina Gylling Mortensen - morsomt, spydigt og med den helt rette charme [...]
Guitarist Jacob Gurevitsch bringer ekvilibristisk og musikalsk publikum tilbage til det fyrige 1700-tals Spanien, hvor handlingen udspiller sig.
Denne fine, selvironiske og meget karakterfulde opsætning - elegant indrammet af Karin Betz scenigrafi - er (igen) en sejr for Grønnegårds Teatret.

(Lars  Wallenberg, Børsen 7.juli 2017)

 



ET SIKKERT SOMMERHIT
Med DON RANUDO i Emmet Feigenbergs iscensættelse, leverer Grønnegårds Teatret endnu et sikkert sommerhit i Designmuseum Danmarks idylliske have.
Fin sommerunderholding, til de lyse og - forhåbentlig fra nu af - varme og tørre sommeraftener. 
(Louise Nabe, Teateranmeldelse.dk 3.juli 2017) 
Læs hele anmeldelsen her


VELOPLAGT
Fornøjeligt, levende og med veloplagt spil.

Jesper Hyldegaard overvrumpler med sprælsk spil som tjeneren Pedro, Ida Cæcile Rasmussen er årvågen som Leonora og Steen Stig Lommer er hushovmesteren med tungt trav, der passer præcist til tjenesten. Overfor sig har de Tina Gylling Mortensen i stort skrud som en slagfærdig Kirsten Giftekniv for sin bror, som Peter Hald fremstiller ubesværet og højt syngende. Molly Blixt Egelind får alt ud af datterens rolle, og Jacob Weble skaber endnu to gode bifigurer.

Og en-to-tre går spøgen over scenen i Karin Betz' farverigdom.
(Knud Cornelius, Frederiksborg Amts Avis 3.juli 2017)

 


FORTJENER ET STPRT PUBLIKUM
Både instruktør Emmet Feigenberg og scenograf Karin Betz har forstået at finde balancen mellem ren underholdning og fastholdelse af den moralske pegefinger (som Holberg altid har i komedierne).
Årets forestilling kan klare selv halvvådt sommervejr, og den fortjener et stort publikum.

(Ulla Strømberg, Kulturkupeen.dk 5.juli 2017)
Læs hele anmeldelsen her
 

GEDIGEN KOMEDIEKUNST
Forkortet og fornyet, uden at gøre hørbar vold på teksten. Elegant. [...]
Gedigen komediekunst. Overdådige kniplingskostumer - halvt Holberg, halvt spansk 1950'er stil - liver gevaldigt op i Karin Betz' farveglade dekoration.
(Henrik Lyding, Jyllandsposten 2.juli 2017)

 


ET FORTRYLLENDE PAR
Skøn og sjov forestilling. Henrik Koefoed og Lone Hertz udgør et fortryllende par.
De festlige og fejende kostumer låner spansk temperament til forestillingen.
(Michael Søby, Cphculture.dk, 4.juli 2017)


KLASSISK HOLBERG-SATIRE
Der er momenter af klassisk Holberg-satire - samt af fantastisk gakket komik som under bryllupsscenen, hvor ankomsten af den etiopiske prins og hans følge er i top og hylende morsomt.
Jacob Gurevitsch eminente og præcise guitarspil er i høj grad - sammen med de farvestrålende dragter og enkle, men virkningsfulde kulisser - med til at give en oplevelse at, at være i et land, hvor blodet er hedt og temperamentet kan slå gnister.
[...]
Hvis man ikke har set Holberg på scenen før, får an her halvanden times god introduktion til klassisk Holberg, med lige dele kærlighed, intriger og forvekslinger, når samfundets klasser mødes.
(Dorthe Thorsen, Danmarksbloggen.dk 7.juli 2017)

billede billede billede billede billede billede billede billede billede billede billede billede billede billede billede billede
Grønnegårds Teatret | Bredgade 66 | 1260 København K
> del
Grønnegårds Teatret | Bredgade 66 | 1260 Kbh K